Helbred halter hos buschauffører

Busselskabet Arrivas østjyske chauffører er i ekstremt dårlig form. Det vil selskabet nu gøre noget ved.

For godt en måned siden fik 59 buschauffører fra Arriva et helbredstjek. Resultatet er nedslående: Syv ud af ti buschauffører er i så dårlig stand, at det påvirker deres helbred. Det oplyser P4 Østjylland.

- Chaufførerne er i rigtig dårlig form. De har en høj fedtprocent, de har forhøjet blodtryk, og deres kolesterol-tal er også i den høje ende, siger konsulent Trine Kyed til P4 Østjylland.

Arriva vil nu indføre tiltag, der gør det nemmere og billigere for chaufførerne at spise sundt.