Hel by sætter farten ned: Rådmand vil gerne udbrede ideen

I Mårslet er det slut med at køre 50 kilometer i timen. Rådmand Kristian Würtz (S) vil gerne se noget tilsvarende i andre byer

02:11

Fremover må der højst køres 40 km/t i Mårslet mod de 50 kilometer, som har været den hidtidige grænse.

Onsdag blev de nye vejskilte sat op, og de blev budt velkommen. 

- Jeg synes generelt, der bliver kørt for hurtigt, så det er på tide, at der bliver gjort noget, siger Karsten Dahl, der bor i Mårslet.

Læs også Allan er blevet overrasket tre gange: Pas på letbane-togene

- Jeg har børn, der cykler til og fra skole hver dag på befærdet vej. Jeg synes, det er trygt for dem at kunne komme sikkert i skole, siger han. 

Lene Oszadlik, der ligeledes bor i Mårslet, er helt enig:

Lene Oszadlik mener, det er på høje tid, at farten sættes ned i Mårslet.

- Jeg synes, det er en rigtig, rigtig god idé. Jeg synes, der bliver kørt alt for hurtigt. Jeg står trafikvagt hver anden mandag oppe ved jernbaneoverskæringen, og der kan jeg se, hvor stærkt der bliver kørt.  

Jeg vil rigtig gerne have, at der er mange flere byer som Mårslet eller kvarterer, hvis vi ser inde i den sammenhængende del af Aarhus By, hvor vi får sat hastighedsgrænsen ned til 40 kilometer i timen - også gerne længere ned.

Kristian Würtz (S), rådmand

​På skolen vækker udsigten til nedsat fart glæde.

- Vi håber selvfølgelig, at en hastighedsnedsættelse gør, at det bliver en mere tryg skolevej, siger Kurt Iversen, pædagogisk leder og trafikkoordinator på Mårslet Skole.

Rådmand: Skal danne skole

Kristian Würtz (S), rådmand for teknik og miljø i Aarhus Kommune, ser gerne Mårslet danne skole for andre steder i kommunen. 

Læs også Oversigt: Her må du snart køre 100 km/t på motortrafikvejen

- Vi ser desværre, at der generelt ofte blive kørt for stærkt på byens veje. Vi vil gerne ændre hierarkiet lidt, så der i højere grad bliver taget hensyn til beboere frem for folk, der skal hurtigt gennem et byområde som Mårslet, siger rådmanden.

Kristian Würtz er åben for at sænke farten yderligere.

Rådmand Kristian Würtz har store forventninger til forsøget i Mårslet.

- Jeg vil rigtig gerne have, at der er mange flere byer som Mårslet eller kvarterer, hvis vi ser inde i den sammenhængende del af Aarhus By, hvor vi får sat hastighedsgrænsen ned til 40 kilometer i timen - også gerne længere ned. Nu skal vi vise her, at det kan lade sig gøre, og så skal vi bruge erfaringerne masser af andre steder, siger han. 

Se mere i tv-indslaget øverst i artiklen.