Heftig klimadebat: Atomkraft kunne have været løsningen

Under aftenens EU-debat kom politikerne i clinch under emnet klima. Der var stor uenighed om, hvor meget der gøres for at løse udfordringerne.

00:54

10 østjyske kandidater til Europa-Parlamentsvalget var torsdag aften samlet til debat hos TV2 ØSTJYLLAND.

Er vi danskere i førertrøjen, når det kommer til løsninger på de store klimaudfordringer? Ja, lød det fra en af de østjyske kandidater til Europa-Parlamentsvalget under aftenens EU-debat på TV2 ØSTJYLLAND. En holdning der langt fra var udbredt opbakning til.

Der er behov for en mere ambitiøs plan og flere afgifter, lød et af modsvarene. Og en tredje mente, at vi for år tilbage burde have været gået over til atomkraft.

01:19:10

Video: Se hele EU-debatten.

Luk video

Ja, klimaspørgsmål og de store udfordringer med temperaturstigninger, oversvømmelser og meget andet optager både borgerne og politikere.

Læs også Østjysk virksomhed leverer klimavenlige kølere til hele verden

Men hvor gode er de så egentlig de politikere til at komme med løsninger?

- Jeg er ikke enige med de partier, som siger, vi ikke er i førertrøjen. Det synes jeg, vi er. Venstre har en meget ambitiøs klimadagsorden. Men det kræver vilje, modige politikere og at vi er klar til at få penge op af lommen, sagde Venstres Theresa Blegvad under debatten.

02:48

VIDEO: Under aftenens debat var mange emner i spil, men det var især, da klimaudfordringerne skulle vendes, at politikerne kom i heftig diskussion. 

Luk video

Gråd eller grin?

Hun fik opbakning fra De Konservatives Ali Aminali og Liberal Alliances Anders Burlund, der begge mente, at politikere fra bestemte partier fører skræmmekampagner, som de er trætte af.

Hvis vi havde omstillet til atomkraft i 70'erne, så kunne vi sagtens have haft en CO2-neutral energiforsyning i dag.

Anders Burlund, Liberal Alliance

- Markedet har løsningen på mange af tingene. Nogle gange skal vi skubbe lidt på, imens det andre gange kommer helt af sig selv, sagde Anders Burlund, der faktisk også havde et bud på, hvad vi burde have gjort noget før:

- Hvis vi havde omstillet til atomkraft i 1970'erne, så kunne vi sagtens have haft en CO2-neutral energiforsyning i dag.

SF'eren Kristine Bille fortalte om sine egne oplevelser med at implementere grøn energi i Syddjurs Kommune, hvor hun er byrådsmedlem. Her er det ifølge hende ikke EU, der bremser tiltagene, men de lokale, som ikke ønsker eksempelvis vindmøller i deres nærområde. 

Ved Anders Burlunds side til aftenens debat stod Socialdemokratiets Niels Fuglsang, der gav udtryk for, at han havde svært ved at vurdere, om han skulle grine eller græde af modkandidatens holdninger.

- Vi skal have afgifter og skal hæve ambitionsniveauet. Vi er på vej ind i en klimakrise, og så hører vi, at markedet kan klare tingene selv. CO2-udledningen stiger stadigvæk år for år, og vi har ikke vendt kurven, sagde Niels Fuglsang.

02:35

VIDEO: De omdiskuterede havbrug på Djursland har TV2 ØSTJYLLAND fulgt tæt, og de blev da også et tema under aftenens EU-debat. I marts kunne vi fortælle, at meget tyder på, en aftale om dem går i vasken. Det glædede Nina Bjatrup Vetter, som er stor modstander af havbrug.

Luk video