H.C. Andersens nabohus til Århus
Den Gamle By genopfører en bygning, der har været nabo til H.C. Andersens Hus i Odense.
16. mar 2004, kl. 15:24
Mere end 30 dage gammel
Den Gamle By i Århus genopfører i øjeblikket et stort bindingsværkshus, der tidligere har stået klods op ad H.C. Andersens barndomshjem i Odense.
- H.C. Andersen kom meget i huset, dengang han var 10-15 år gammel. I hans eget hjem lærte han ikke meget om kultur og litteratur, men det gjorde han til gengæld, når han besøgte præsteenkerne inde ved siden af, siger Thomas Bloch Ravn, der er direktør for Den Gamle By.
Han mener derfor, at huset har haft stor betydning for H.C. Andersens forfatterskab.
TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om sagen i aftenens udsendelser.