Hawking samlede hundredevis i biografen
Stephen Hawkings foredrag blev streamet i biografen, og det var yderst populært
Han er en af verdens klogeste mennesker, hans historie har givet en Oscar til en kendt Hollywood-stjerne og så har han sygdommen ALS, der har lammet ham og gør, at han kun kan kommunikere via en maskine.
Den teoretiske fysiker Stephen Hawking er på mange måder en yderst interessant personlighed, og netop derfor skulle der ikke gå mange minutter, før hans foredrag i DR’s Koncerthus i København denne onsdag var udsolgt.
Læs også
Faktisk var interessen så stor, at flere af Nordisk Films Biografer satte sig for at livestreame begivenheden i deres sale.
Det fyldte onsdag to sale i Biocity i Aarhus.
Der var knap 500 mennesker i biografen for at se og høre Stephen Hawkings foredrag om rummets sorte huller.
Læs også
- Der har været rigtig stor efterspørgsel på det, og det blev en mulighed, at vi fik lov at livestreame det, og det synes vi selvfølgelig var spændende at være med til, siger operatør hos Biocity, Nordisk Film Biografer, Christian Hedtoft.
Se mere i videoen øverst i artiklen. Foto: Palle Hansen.