Havnedirektør er åben for at sætte strøm til krydstogtskibe i Aarhus

Det skal undersøges, om det er en god idé at lave et anlæg, som kan give krydstogtsskibe strøm inde fra land.

I røg og damp. Den vending kan ende med at blive fortid i Aarhus Havn.

Når krydstogtskibe lægger til kaj i Aarhus Havn, bliver de typisk liggende med motoren tændt, så der stadig er strøm til de passagerer, der er ombord.

Men der findes et alternativ til en motor, der kører i døgndrift. For det er muligt at koble de store skibe til en ledning på kajkanten.

Læs også Krydstogtsskibe oser i havnen: Nu skal det være slut, mener politikere

På den måde kan motoren slukkes, mens der stadig er mulighed for at have elektricitet ombord.

Og den løsning undersøger de nu muligheden for at etablere i Aarhus.

Sidste år fik de lavet et landstrømsanlæg i Kristiansand.

Det fortæller havnedirektør Jakob Flyvbjerg Christensen.

- Tidligere har det ikke været attraktivt, fordi der ikke har været så mange skibe, som kunne koble sig på et landstrømsanlæg. Men nu synes jeg, at vi står i en situation, hvor vi skal undersøge det igen. Og det er vi faktisk allerede i gang med, siger han og fortsætter.

- Vi kigger på, hvilke løsninger der er på markedet, og hvordan de løsninger passer til de skibe, der kommer til vores havn. Så må vi se, om vi ikke kan finde en god løsning på det.

02:13

VIDEO: Havnedirektøren er i stødet, og nu er han klar til at genoverveje, om der skal etableres landstrøm i Aarhus Havn. Hør hvorfor i klippet her.

Luk video

Koster omkring 30 millioner kroner

Tidligere har Aarhus Havn været afvisende over for at lave et anlæg, som kunne sende strøm fra land til vand, da der ikke har været nok skibe, som har kunnet anvende kablerne.

Det er bestemt muligt at lave et anlæg, der kan matche strømforbruget på krydstogtsskibene.

Peter Castberg Knudsen, medejer af Powercon

Men de store skibe er de seneste år blevet mere grønne. Og derfor lyder prognosen, at omkring halvdelen af de krydstogtsskibe, som kommer til Aarhus i år, vil have muligheden for at koble sig på et anlæg inde på land.

Derfor har direktøren i Aarhus Havn besluttet, at han vil genoverveje, om et landstrømsanlæg kunne være en god investering, 

- Teknologien udvikler sig virkelig hurtigt, og løsningerne bliver samtidig mere fleksible og mere økonomisk attraktive, forklarer han.

03:23

VIDEO: Hvordan er det nu lige, at det fungerer, når der skal trækkes strøm ud til et kæmpe skib? Det kan du blandt andet se her.

Luk video

Skulle Aarhus Havn træffe beslutningen om at få trukket kabler, så vil det snart kunne klares. Det forklarer Peter Castberg Knudsen, som er medejer af firmaet Powercon i Hadsund.

I firmaet har de tidligere lavet en tilsvarende løsning i den norske havneby, Kristiansand.

Læs også Forurening fra krydstogtskibe skal nu undersøges

- Det er bestemt muligt at lave et anlæg, der kan matche strømforbruget på krydstogtsskibene, siger han.

Prisen på et anlæg vil være på omkring 30 millioner kroner.