Havmøllepark indviet

Se video fra det historiske øjeblik

02:17

1 af 2

Med et enkelt tryk på en stor rød knap indviede Dronning Margrethe onsdag eftermiddag Danmarks største havmøllepark.

Dronningen var sammen med blandt andre prinsgemalen og statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) stævnet ud på Kattegat for at stå for den officielle indvielse af Anholt Havmøllepark.

Med 111 kæmpevindmøller er det planen, at den nye park skal levere strøm svarende til omkring 400.000 husstandes årlige forbrug.

Se: En gevinst for hele byen

- Jeg vil lykønske alle, der har været medvirkende til det med en stor indsats og et vældigt fint arbejde, sagde Dronning Margrethe i forbindelse med åbningen.

- Det er også en forlængelse af det ingeniørarbejde, vi har brystet os af i Danmark i langt over 100 år. Med broer, med vejstrækninger og med jernbaner.

Øverst på siden kan du se en kort video fra den officielle indvielse af Anholt Havmøllepark.