Havmøllepark gavner Grenaa
De lokale virksomheder tjener på projektet
Byggeriet af landets største havmøllepark ved Anholt smitter af på de lokale virksomheder i Grenaa. De tjener nemlig penge på, at Grenaa Havn fungerer som base for byggeriet.
Det har vakt interesse i udlandet, og de vil gerne lære af byen. Snart kommer en delegation med repræsentanter fra store dele af verden til Grenaa. Her skal de høre, hvordan det er lykkes en sammenslutning af 26 lokale virksomheder, at sælge sig selv til vindmølleindustrien.
- Det er en lidt unik model, at geare de lokale virksomheder til et sådan projekt, som vi har gjort det. Vi tror på, at det har interesse i udlandet. Der kommer mange udenlandske parker i de kommende år, siger direktør for Djurs Wind Power, Morten Basse til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Hør mere om denne model i indslaget ovenfor.