Haveejere søger EU-støtte
Nye EU-regler betyder, at østjyske landbrugsrådgivere har travlt med at udfylde skemaer fra folk, der søger om støtte.
De østjyske landbrugsrådgivere har usædvanligt travlt i disse dage.
På grund af nye EU-regler kan alle med et stykke græs på over 3000 kvadrat- meter søge om landbrugsstøtte. Det eneste krav er, at området benyttes til landbrugsformål.
De nye regler har fået et utal af østjyder med græssende heste, får og mohairgeder til at søge om støtte. På samme måde forsøger et rekordstort antal fritidsfolk, der dyrker frugter og grøntsager, af få del i støtten.
Mange af ansøgerne har bedt de østjyske landbrugskonsulenter om råd og vejled- ning, inden ansøgningsfristen udløber på mandag. Derfor har konsulenterne i den seneste tid nærmest arbejdet i døgndrift.
TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om sagen i dagens udsendelser.