Haugaard elsker Grøn: Som at være på turné med Rolling Stones

02:58

Entertainer Jacob Haugaard er atter konferencier på dette års Grøn Koncert, som gæster Aarhus for 35. gang

7-800 frivillige, 50 styk 40 fods lastbiler, tre store scener og 100 køretøjer i alt. Det er kæmpe arrangement, Grøn Koncert bringer med rundt i landet, og som lørdag er i Aarhus.

Det kendte blikfang Jacob Haugaard er da heller ikke i tvivl om, hvorfor han elsker koncerterne.

- Det er virkelig stort og som at være på turné med Rolling Stones. Det er et cirkus, man fatter det ikke, siger Jacob Haugaard til TV2 ØSTJYLLAND, inden han remser alle de mange tal op.

Jacob Haugaard har selv designet sit nye jakkesæt. 

Komikeren har været med i rigtig mange år, og selvom han har set flere af de mere rutinerede musikere som Peter AG og Anne Linnet trække sig fra Grøn Koncert og lade yngre kræfter komme til, så får det ikke Jacob Haugaard til at overveje det samme.

Jeg sørger for at få lidt implantater i og har fået to nye tænder til den her koncert.

Jacob Haugaard

- Jeg sørger for at få lidt implantater i og har fået to nye tænder til den her koncert. Og så skal man turde at tage det nye ind i stedet for at skubbe det væk. Jeg hører efter musikken, og der er altså noget i det – rytme som altid, siger Jacob Haugaard.

Randers udkonkurreret

Når det er sagt kunne man forestille sig, at højdepunktet for ham var en af de mange koncerter fra de store danske navne til Grøn Koncert, men nej det er skam noget helt andet.

- Højdepunktet er, når jeg ser min kone. Ingeborg gør mig blød i knæene, lyder det fra Jacob Haugaard.

Læs også 35 år med Grøn Koncert: Se hvordan koncerten så ud i 80’erne

En by der ikke får glæde af hverken Haugaard, konen eller de mange kunstnere i år, er Randers, som er blevet droppet som koncertby. Det er der en meget naturlig årsag til ifølge konferencieren.

- Problemet i Randers er, at de fleste folk i Randers hellere vil til Aarhus, og folk på Djursland vil også hellere til Aarhus. Randers er blevet udkonkurreret. Det er ligesom i gamle dage, hvor Aarhus, Aalborg, Horsens og Randers sloges, og nu render Aarhus så med den igen, siger Jacob Haugaard.

Du kan se hele interviewet med entertaineren øverst i artiklen. Herunder kan du se flere billeder fra koncertpladsen i Aarhus.  

 

 

 

 

 

 

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig