Hastemøde: Vil have afsat formand efter påstået sag om sexorgie

Politikeren Per Zeidler er igen røget ud i et uvejr. Denne gang fordi han angiveligt har været til et gangbang-arrangement i stedet for at deltage i et udvalgsmøde

Familieudvalget i Syddjurs Kommune vil have en ny formand. Klokken 16.00 torsdag afholdes der ekstraordinært udvalgsmøde.

OPDATERING: Per Zeidler er torsdag eftermiddag blevet afsat som formand for Familieudvalget i Syddjurs Kommune. Læs mere her.
___

Familieudvalget i Syddjurs Kommune vil have en ny formand i stedet for den nuværende formand Per Zeidler.

Det sker, efter at Århus Stiftstidende onsdag skrev, at Per Zeidler angiveligt har bragt to unge kvinder til og fra såkaldte gangbang-arrangementer på to forskellige datoer - hvoraf han på den ene skulle have været til stede ved et Familieudvalgsmøde. 

Læs også Nye beskyldninger mod politiker: Har ikke styr på økonomien

Gangbang-arrangementer er sexorgier, hvor flere deles om den samme partner. Ifølge avisen efterforsker Østjyllands Politi Zeidlers rolle i forbindelse med arrangementerne, men han er endnu ikke sigtet i sagen. 

Arrangementerne skulle være sket i et forsamlingshus syd for Vejle. I den forbindelse er Per Zeidler udeblevet fra et byrådsmøde tilbage i oktober.

Ekstraordinært møde

Borgmester i Syddjurs Kommune, Claus Wistoft (V), har på baggrund af avisens oplysninger indkaldt til et ekstraordinært udvalgsmøde.

Mødet bliver holdt på kommunens kontorer i Hornslet klokken 16.00 torsdag eftermiddag.

Jeg forholder mig til, hvordan vi får udvalget til at fungere fornuftigt. Det mener jeg ikke, at den nuværende formand kan gøre.

Jesper Yde Knudsen (EL), næstformand i Familieudvalget, Syddjurs Kommune

Det eneste punkt på dagsordenen er, om Per Zeidler kan fortsætte som formand for udvalget eller ej. Selv om Zeidler ikke endnu er sigtet for noget ulovligt. At fragte kvinder frem og tilbage fra et sexmøde er ikke i sig selv ulovligt.

- Jeg forholder mig til, hvordan vi får udvalget til at fungere fornuftigt. Det mener jeg ikke, at den nuværende formand kan gøre - uanset hvad hans indblanden i den her sag er, siger Jesper Yde Knudsen, der er næstformand i familieudvalget til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Liberal Alliance på ferie midt i budget-forhandlinger

Næstformanden vil ikke udtale sig om gangbang-sagen, men siger, at det igennem længere tid har været et problem for Per Zeidler at passe sit job som formand.

- Det har været et problem for formanden gennem længere tid at passe jobbet, og jeg mener, at det spiller ind i vurderingen af den nuværende sag, siger Jesper Yde Knudsen.

Økonomiske tvister

Per Zeidler er i forvejen en kontroversiel politiker. I september var han Liberal Alliances spidskandidat i Syddjurs Kommune.

Han trak sig dog som spidskandidat for partiet på grund af en økonomisk tvist med en mekaniker, som Per Zeidler igennem en længere periode har skyldt penge.

I november kunne en lokal anlægsgartner så fortælle, at mekanikeren ikke er den eneste, der har haft et økonomisk udestående med Per Zeidler.

02:37

Her kan du se interview, hvor Per Zeidler svarer på spørgsmål om sammenhængen mellem hans privatøkonomi og hans politiske arbejde.

Luk video

Anlægsgartneren Jesper Schmidt ordnede Per Zeidlers have op til en familiefest og sendte en regning på 18.000 kroner i april 2015. Men de penge så han ikke noget til, før sagen var en tur i fogedretten.

Læs også Per Zeidler stiller op til valg sammen med sin søn

To sigtet for rufferi

I forbindelse med gangbang-arrangementet i Vejle oplyser Østjyllands Politi til TV2 ØSTJYLLAND, at to personer er blevet sigtet for rufferi.

De to sigtede er mænd på 54 år. Den ene kommer fra Syddjurs, den anden fra Vejle.

De to mænd blev anholdt og afhørt onsdag. Begge er blevet løsladt efter endt afhøring. 

TV2 ØSTJYLLAND har uden held forsøgt at få fat på Per Zeidler. Vi følger sagen.