Hashsmuglere anholdt
Østjyllands Politi har slået til mod hashsmugler-liga og anholdt fem mænd. 60 politifolk deltog i aktionen.
2. apr 2008, kl. 11:58
Mere end 30 dage gammel
NEC og Østjyllands Politi har onsdag morgen slået til mod en formodet hashsmugler-liga i Århusområdet.
Fem mænd i alderen 39 -53 år er anholdt og fremstilles torsdag.
60 politifolk deltog i aktionen.
- Vi kan ikke sige, hvor meget der er tale om, men det er i hvert fald ikke ubetydelige mængder, siger efterforskningschef Ole Madsen fra Østjyllands Politi.
Under aktionen dukkede et større skunklaboratorium også op på en adresse syd for Århus.
De fire anholdte forventes fremstillet for en dommer torsdag morgen, hvor der af hensyn til den videre efterforskning vil blive krævet lukkede døre.