Harley kører på museum

På fredag kommer der larm i gaden, når flere Harley Davidson-motorcykler tager turen mod Moesgaard Museum

Foto: pressefoto

En motorcykelkører ved navn Luis Castilla er i øjeblikket ude på en færd for Harley-Davidson.

Det er Discover More 2015 Tour, som skal sende Castilla og hans Harley rundt på Europas flotteste og mest spektakulære ruter.

Det har sendt Luis Castilla forbi England, Spanien, Frankrig, Schweiz, Italien, Montenegro, Kroatien, Slovenien, Østrig, Tjekkiet, Tyskland, Sverige og Norge siden turen begyndte i London den 26. maj.

På fredag den 17. juli klokken 10 er det så blevet Danmarks tur, og det bliver i Østjylland, at Harley'en skal køre.

Arrangørerne forventer, at en del motorcyklister vil deltage i turen, der efter et godt ophold ved Moesgaard Museum fortsætter til Norsminde, Saksild, Odder og Skanderborg.

Alle er velkomne til at deltage.