Harley eller Suzuki? Der er motorcykler for alle på Mosten

Der er mange forskellige køretøjer til Mosten Raceday 2016

06:05

Ved Mosten Raceday handler det om at køre stærkt, men det handler også om at køre stærkt med stil. De racerglade personer går derfor meget op i, hvordan deres køretøjer ser ud, og hvilket mærke de har.

- Harley-Davidson har en 113-114 års lang historie, det er det motorcykelmærke, der kan samle flest mennesker på verdensplan. Der er sgu ikke ret mange Suzukiclubs, og hvad har vi, men der er Harley-Davidson-klubber over hele verden, siger Jessie der kører Harley-Davidson. 

Læs også Mosten Raceday: De hurtigste biler kører med 400 km/t

Jessies motorcykel er bygget til kun at skulle køre dragrace-distancerne på 200-400 meter, men det gør den til gengæld også godt. Motorcyklen kan nå topfarter må næsten 300 kilometer i timen.

Det er dog ikke alle, der vælger den ikoniske amerikaner-motorcykel. Rigtig mange på Mosten Raceday er mødt cykler med japanske mærker.

- Suzuki Hayabusa er en fantastisk motorcykel. Motoren er bare konstrueret af de vildeste japanere, og det er mekanik på højt plan, den kører simpelthen fantastisk, siger Jørgen, der køre Suzuki. 

Læs også Se her: De seje racere er ankommet til Mosten Raceday

Selvom der er venskabelige drillerier til dem, der har anderledes smag i motorcykler end en selv, så er der altid en respekt for de andre kørere.

- Det er nogle dedikerede mennesker, der er lige så meget inde i at køre race, som jeg er, siger Jessie.

TV 2 | ØSTJYLLAND sender live fra Mosten Raceday frem til 20.15, du kan se med herunder:

Live TV Luk video