Hare stoppede SAS-fly
En hare på landingsbanen var årsag til, at SAS i morges måtte aflyse en afgang til København.
1. maj 2006, kl. 08:35
Mere end 30 dage gammel
Et SAS-fly måtte blive på jorden på grund af en hare, der løb rundt på landingsbanen i Aarhus Lufthavn i Tirstrup.
Haren kom ifølge Østjyllands Radio i vejen for Københavnerflyverens hjul, da flyet i aftes landede i lufthavnen.
Uheldet betød, at flyet skal undersøges og ikke må flyve her til morgen, oplyser stationschef Henning Rasmussen fra SAS.
Derfor blev mandagens afgang klokken 6.40 fra Århus til København aflyst.
Det er ikke oplyst, hvad der skete med haren.