Hård østjysk håndbold-lodtrækning
Håndboldklubben Bjerringbro/Silkeborg skal møde Zagreb fra Kroatien i tredje runde af Cupwinners Cup.
Håndboldherrerne fra Bjerringbro-Silkeborg fik en slem lodtrækning til tredje runde af Cupwinners Cup, hvor de skal op mod kroatiske RK Zagreb.
Kroatiske hold er normalt stærke i europæisk klubsammenhæng, også selv om deres opgør i anden runde mod islandske UMF Stjarnan blev tættere end forventet. Således vandt Zagreb-mandskabet kun 58-57 samlet over islændingene.
- Det var ikke ligefrem en ønskelodtrækning. Jeg skal være ærlig at indrømme, at jeg ikke kender meget til dem, men Zagreb plejer at have nogle gode hold, siger Ian Marko Fog fra Silkeborg-Bjerringbro til sporten.tv2.dk. /ritzau/
LÆS OGSÅ:Europæisk" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=15577">Europæisk succes for Bj.bro/Silk. (8/10-06)