Har gode chancer
Peter Sommer nomineret til fire priser
Skanderborg-musikeren Peter Sommer har gode chancer for at blive hædret, når der senere på efteråret afholdes Danish Music Awards 2013.
Under award-showet i Forum i København er den østjyske sanger nomineret i ikke færre end fire kategorier.
Peter Sommers seneste album, "Alt Forladt", er nomineret til prisen som Årets Danske Album. I denne kategori er han oppe imod Marie Key, Christian Hjelm, Quadron og Shaka Loveless.
Derudover er Peter Sommer nomineret til priserne som Årets Danske Mandlige Kunstner, Årets Danske Sangskriver og Årets Danske Producer.
Danish Music Awards 2013 bliver afholdt i Forum i København lørdag den 9. november. Showet bliver sendt direkte på TV 2.
Se singlen "Hvorfor løb vi?" fra Peter Sommers seneste album, "Alt Forladt", nedenfor: