Unge truede med at skære halsen over på 14-årig - nu er der nyt i sagen

Politi har modtaget mange henvendelser, der kan hjælpe med at identificere to yngre mænd.

Torsdag aften blev de to mænd anholdt på politistationen i Aarhus. Foto: Mads Claus Rasmussen - Ritzau Scanpix

Mændene har meldt sig selv

Opdatering: Østjyllands Politi skriver i en pressemeddelelse den 21. juni, at de to mænd på 17 og 18 år mødte op på politistationen i Aarhus, hvor de blev anholdt og sigtet for røveri begået mod en 14-årig dreng i marts måned.

http://

Østjyllands Politi offentliggjorde mandag en video af to unge mænd, der står bag et groft gaderøveri.

I forbindelse med røveriet truede de unge mænd en 14-årig dreng med at skære halsen over på ham.

Under et døgn efter offentliggørelsen af videoen har Østjyllands Politi fået mellem 30-40 henvendelser, og politiet er nu optimistisk i forhold til at finde frem til gerningsmændene.

- Vi har fået en række gode tip at gå efter på baggrund af den offentliggjorte video. Det ser lovende ud, siger pressemedarbejder hos Østjyllands Politi, Janni Lundager, til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Stor udrykning: Kemikaliebrand i tankskib ved Aarhus Havn

Røveriet fandt sted den 28. marts, og ifølge Janni Lundager er videoen først blev offentliggjort nu, da det er en sidste mulighed.

- Vi prøver altid at få identificeret gerningsmænd internt i politiet. Det er så ikke lykkedes, og det er derfor, vi nu beder offentligheden om hjælp, siger pressemedarbejder hos Østjyllands Politi, Janni Lundager, til TV2 ØSTJYLLAND.

Fulgte efter dreng

Den 14-årig dreng steg den 28. marts omkring klokken 19.15 om bord på buslinje 11 fra Viby Torv i retning mod Stavtrup i det sydlige Aarhus.

Kort før 19.30 stod han af bussen ved stoppestedet på Bispevej foran Stavtrup Fritidsklub.

To andre mænd stod også af bussen samme sted, og den ene af dem råbte efter den 14-årige dreng, gik hen til ham og sagde han skulle følge med dem, hvilket han gjorde. 

Læs også Så lykkedes det: Længe ventet besøg af kronprinsessen

Skulle tømme lommer og bæltetaske

De tre gik ca. 50 meter hen ad Søholmvej og ind i et grønt område bag fritidsklubben. Den ene af de to mænd blev mere truende og beordrede drengen til at tømme sine lommer og aflevere sin bæltetaske.

Drengen gjorde som han fik besked på og lagde alle sine genstande på jorden foran sig. 

Læs også 114 spritnye lejligheder er klar - men de fleste er ledige

Gerningsmanden tog alle tingene og sagde til den 14-årige, at han kunne gå. Gerningsmanden truede herefter med at skære halsen over på den 14-årige dreng, hvis han fortalte noget til sine forældre eller til politiet.

Den 14-årige gik herefter fra stedet, men så ikke hvor de to mænd gik hen. 

- Det hører ingen steder hjemme. Han kender dem ikke, og har ikke sagt noget til dem. Det virker helt umotiveret, siger pressemedarbejder Janni Lundager til TV2 ØSTJYLLAND.

Kan du genkende de to mænd på videoen, vil Østjyllands Politi meget gerne høre fra dig på telefon 114.

Beskrivelse af gerningsmand A

  • Mand
  • Mellemøstlig af udseende
  • 16-17 år
  • 185-190 cm
  • Almindelig af kropsbygning
  • Mørk i huden
  • Sort, kort, krøllet hår
  • Trimmet fuldskæg
  • Iført sorte bukser med hvidt mærke nederst på benene, en sort jakke og sorte sko
  • Talte dansk

    Beskrivelse af medgerningsmand 

    • Mand
    • 15-16 år
    • 160 cm høj
    • Almindelig af kropsbygning
    • Lys i huden
    • Mørkeblond hår
    • Iført jeans, en sort hættetrøje, en grøn jakke og hvide kondisko
    • Medbragte en bærepose