Teenager forsvundet: Har du set 16-årige Victoria?

Victoria Adelhaid Andersen fra Sabro har været forsvundet siden 12. maj. Politiet beder nu om hjælp til at finde hende

Opdateret: Victoria har nu meldt sig selv til politiet

Østjyllands Politi beder borgerne om hjælp til at finde frem til 16-årige Victoria Adelhaid Andersen.

Hun har ikke været set siden den 12. maj, hvor hun forlod adressen Markusvej 1 i Sabro, hvor hun er anbragt på institutionen "Ny-Start Markusminde".

  Foto: Google Maps

Der har været flere episoder, hvor Victoria Adelhaid Andersen er gået fra institutionen før for at opholde sig hos bekendte.

Derfor er hun ikke bevet efterlyst før nu, siger fungerende politikommissær Lau Kristensen hos Østjyllands Politi.

- Så antagelsen har været, at hun ville vende tilbage af sig selv. Men tiden har nu bekræftet, at det ikke har været gældende denne gang, siger han.

Både Victorias mor og institutionen har siden hendes forsvinden modtaget mails, der angiveligt skulle være fra Victoria, men politiet har mistanke om, at det er nogle andre, der står bag de mails, og at de også har hjulpet Victoria med at gå under jorden.

Ulovligt at hjælpe Victoria

Hvis nogen har hjulpet hende med at gå under jorden, er det en overtrædelse af straffelovens § 215, der siger, at:

Den, som unddrager en person under 18 år forældres eller anden rette vedkommendes myndighed eller forsorg eller bidrager til, at han unddrager sig sådan myndighed eller forsorg, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 år (jf. reglerne i § 261)

Beskrivelse af Victoria Adelhaid Andersen

- 160 centimeter høj
- Spinkel af bygning
- Lysebrunt hår
- Da hun forlod institutionen, var hun iført en rød dynejakke, lyse jeans og hvide kondisko

Østjyllands Politi vil gerne høre fra borgere der ved, hvor Victoria opholder sig, eller som har kendskab til, hvem der eventuelt har hjulpet hende med at gå under jorden. 

Oplysninger i sagen kan gives til Østjyllands Politi på telefon 114.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig