Handicappede har krav på sex
Har brug for hjælp til at tage kontakt til prostituerede
19. mar 2012, kl. 17:14
Mere end 30 dage gammel
Handicappede har krav på at få hjælp til sex. Det mener Daghøjskolen Handi-Ka, der i dag satte fokus på handicappede og seksualitet.
Daghøjskolen har inviteret til debat om, hvorvidt pædagoger skal hjælpe handicappede med at ringe til en prostitueret.
En af de handicappede er Carsten Hyldig fra Malling. Han er spastiker og har intet sprog, derfor får han hjælp til at ringe efter sex af sin handicaphjælper, og det er en god ordning mener de begge.
- Det, at jeg skal ringe til en prostitueret, eller at jeg skal arrangerer noget med en pronofilm, er bare en del af mit arbejde, siger handicaphjælperen Erik Derdau til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Se TV 2 | ØSTJYLLANDS indslag ovenfor.