Handelsbyer under pres
Flere butikker drejer nøglen om
Det er ved at være sidste udkald for butikkerne i mange af Østjyllands små og mellemstore handelsbyer.
Alene de seneste 5 år har Østjylland mistet 440 butikker:
- Vi er inde i en dødskamp nu. Der er rigtig mange, der drejer nøglen om rundt omkring i handelsbyerne. Hvor gågaden før var byens kronjuvel og det, som de var stolte af i byen, så ligger de pludselig øde hen, siger fremtidsforsker Marianne Levinsen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Marianne Levinsen mener, at de enkelte byer bliver nødt til at tage stilling til, hvad de skal slå sig op på, hvis de skal overleve:
- Det kræver i hvert fald, at man virkelig gennemtænker: Hvad skal vi så gøre i vores by, før vi gider komme her igen, siger hun.
Se et længere indslag øverst på siden.