Han bliver borgmester

Claus Wistoft (V) er endeligt valgt som borgmester

02:37

1 af 2

Efter endnu et borgmesterdrama har Syddjurs Kommune nu endeligt valgt kommunens kommende borgmester.

Det bliver Venstres Claus Wistoft, som kan sætte sig i borgmesterstolen fra den 1. januar 2014.

Det blev i dag kort efter klokken 16 besluttet på et konstituerende byrådsmøde i Syddjurs Kommune.

- Jeg vil gerne takke for valget og er samtidig sikker på, at vi i byrådet tager fat på opgaverne i fælleskab fra den 1. januar med god arbejdslyst. Jeg har tænkt mig at være borgmester for hele byrådet og arbejde loyalt med at implementere de beslutninger som træffes i byrådet. Jeg glæder mig til opgaven og ser frem til et godt samarbejde de næste fire år, siger Claus Wistoft (V) i en pressemeddelelse.

Se: Om fire år er det glemt

I første omgang var det ellers Jesper Mathiesen (S), som kunne kalde sig borgmester, men aftalen fra valgnatten faldt bort, og en ny konstituering blev indgået.

Dermed er er det nu sikkert og vist, at Syddjurs Kommune ikke når at få en tredje borgmester, som det var tilfældet i 2009.

1. viceborgmester bliver Kirstine Bille (SF) og 2. viceborgmester Jørgen Brøgger fra Borgerlisten.

Se mere i tv-indslaget øverst på siden.