Hammerslag på politikeres malerier

I aften slutter auktionen over de syv malerier, som lokale politikere har lavet med hjælp fra kunstnere - pengene går til børnene på Hammel Neurocenter.

I aften er det sidste chance for at byde på de syv malerier, som politikere og kunstnere har skabt under valgudsendelserne på TV2 / ØSTJYLLAND.

I formiddag var topscoreren blandt værkerne det maleri, som den århusianske rådmand Poul B. Skou (K) har malet sammen kunstmaleren Christian Tangøe. 9.200 kr. var der budt for dette værk (øverste billede).

Det kan dog stadig nå at blive overhalet af bud på de seks andre billeder, der er sat til salg på auktionsstedet <A href="www.lauritz.com" target="_blank">http://www.lauritz.com/">www.lauritz.com. De var i formiddag kommet op imellem 3.600 og 8.400 kr.

Auktionerne over de syv værker slutter mellem kl. 20.30 og 21.25. Pengene fra salget går til børneafdelingen på Hammel Neurocenter.

Buddene vil blive fulgt tæt i TV2 / ØSTJYLLAND's store valgudsendelse, der begynder umiddelbart efter nyhederne kl. 19.30 og varer hele aftenen.