Hammel Møbelfabrik har stort underskud
Hammel Møbelfabrik A/S havde i 2008 et underskud på 17,7 millioner kroner. Ledelsen forventer at udviklingen vender i 2009.
18. maj 2009, kl. 08:08
Mere end 30 dage gammel
Mange produktionsvirksomheder lider i øjeblikket under finanskrisen, således også Hammel Møbelfabrik A/S som i 2008 har måttet konstatere en voldsom nedgang i ordrerne og dermed også indtjeningen.
I 2008 blev det sammenlagt til et underskud på 17,7 millioner kroner. Der er ifølge Børsen i januar i år gennemført en kapitalforhøjelse på 15 millioner kroner. Ledelsen forventer også ifølge avisen, at 2009 bliver et bedre år for virksomheden, fordi man vil optimere blandt andet logistik og produktion.