Håland til AGF?
Forsvarsspiller Atle Roar Håland muligvis på vej til AGF
Bare et døgn efter, at AGF meddelte, at Dan Thomassens kontrakt er blevet ophævet, ser det ud til, at afløseren er fundet, skriver B.T.
Ifølge avisen er den 33-årige norske forsvarsspiller, Atle Roar Håland, på vej til Aarhus fra OB, hvor han har spillet siden 2008.
Hverken OB eller AGF har kommentarer til overgangen. Brian Steen Nielsen, der er sportschef i AGF, indrømmer dog, at han først og fremmest jagter forstærkning i forsvaret lige nu:
- Jeg vil ikke kommentere på konkrete spillere. Men det er klart, at der er en række forsvarsmæssige faktorer og forståelser, der gør, at det er vigtigere at få en forsvarsspiller hurtigere end en angriber, der bedre kan blive integreret med tiden, siger han til B.T.