Hal 4 i modvind: Må ikke låne penge til byggeriet

Randers Idrætshaller har fået afslag fra kreditforening til at låne midler til opførelsen af den nye multihal

Den nye multihal i Randers - Hal 4 - har ikke finansieringen på plads.

En ny multihal i Randers kaldet Hal 4 har nu gennem efterhånden lang tid været diskuteret blandt de lokale politikere og mange andre. Nu kommer der et ret stor bump på vejen for projektet, der har haft sit første spadestik.

Randers Idrætshaller, der sammen med kommunen er hovedaktør, kan nemlig ikke få lov til at låne penge af Kommunekredit.

Læs også Ekspert om Hal 4-beslutning: Et byråd uden samarbejde

Dermed har hallen altså ikke finansieringen på plads. 

Kommunekredit er kommunernes og regionernes kreditforening. 

Det forventes derfor, at hele projektet nu igen skal drøftes i Randers Byråd.

Skal op på byrådsmøde

De Radikale Venstres Mogens Nyholm mener i hvert fald, at Kommunekredits afslag gør, at Hal 4 må sættes på standby.

- Vi har nu en ny situation økonomisk; især mht. projektets risikoprofil. Når finansieringen ikke er på plads, kan kontrakter med entreprenører m.fl. ikke være underskrevet, det må være indlysende klart. Altså ingen erstatninger er i sigte, lyder det fra Mogens Nyholm.

02:38

Flere politikere - blandt andre Mogens Nyholm - fra det lokale byråd er modstandere af projektet og ytrede under valgkampen, at de vil kæmpe for at få det halbyggeriet stoppet. Se mere i indslaget her.

Luk video

En af dem, der hele tiden har stemt for den nye hal, er Dansk Folkepartis Frank Nørgaard. Også han er overrasket over den nye udvikling. 

- Jeg må da indrømme, at det kommer voldsomt bag på mig, at der ikke er fundet finansiering, når vi for omkring en måned siden havde første spadestik. Det her er nyt for mig, siger Frank Nørgaard til TV2 ØSTJYLLAND.

Jeg må da indrømme, at det kommer voldsomt bag på mig, at der ikke er fundet finansiering, når vi for omkring en måned siden havde første spadestik.

Frank Nørgaard (DF)

Han troede, at projektet kørte på skinner. 

- Nu skal vi da helt sikkert drøfte det igen i byrådet, slår han fast.

Ligeglade med Randers

Randers Amtsavis har talt med bestyrelsesformanden for Randers Idrætshaller.

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Der vil helt sikkert komme et juridisk efterspil, man kan ikke bare løbe fra en aftale, siger formanden Torben Boldsen til avisen.

Han påpeger, at Kommunekredit henholder sig til den skærpede konkurrencesituation for andre multiarenaer rundt omkring i landet.

Læs også Hjortshøj tæt på at nå mål om multihus: Hele byen bidrager

- Jeg tror, det handler om, at Aarhus også vil bygge en multiarena. De er helt ligeglade med Randers. Vi kan blive nødt til at søge andre finansieringsmuligheder med den kommunegarati, vi har. I yderste konsekvens kan dette betyde, at vi ikke får en multiarena, lyder det fra Torben Boldsen.

- Jeg frygter at man nu vil sige, at vi underskrev kontrakter uden at have finansieringen på plads, men det passer ikke, for det havde vi. Det er en fuldstændig normal procedure, at vi i 2016 fik et lån hos Kommunekredit med kommunegaranti, Og da vi så beder om at få frigivet pengene, siger de nej, slår han fast over for Randers Amtsavis.

Randers Kommune har givet en 20-årig garanti for driften af Hal 4.