Hærværksbølge skal standses
Galten vil bremse ungdomskriminalitet efter endnu en brand i aftes.
20. feb 2004, kl. 15:21
Mere end 30 dage gammel
Knuste ruder og udbrændte affaldscontainere er blevet hverdag i Galten, der i aftes var ramt af endnu en brand på en lokal skole.
Byen har i den seneste tid været hjemsøgt af en del ungdomshærværk og ildspåsættelser af en så grov karakter, at der nu bliver sat ind med en kraftig forebyggelseskampagne. Det sker i tæt samarbejde mellem folkeskolen, byens ungdomsklub, politiet og de sociale myndigheder i Galten Kommune.
TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om sagen i aftenens udsendelser.