Hærværk vækker harme
Både borgmester og aktionsgrupper tager skarp afstand fra hærværk med maling på rådhusuret i Århus.
Nattens hærværk, hvor ukendte gerningsmænd har sprøjtet rød maling på en af urskiverne på rådhustårnet i Århus, bliver kritiseret i stærke vendinger fra flere sider.
- Det er fuldstændig uacceptabelt på den måde at øve hærværk mod Århus' mest markante vartegn. Den slags angreb er uværdige, siger borgmester Nicolai Wammen.
Hærværket er angiveligt udøvet i protest mod de kommunale besparelser, som også byens pædagoger protesterer kraftigt imod. Men fra aktionsgrupperne for de strejkende pædagoger og pædagogmedhjælpere er der ingen forståelse for malings-aktionen.
'Vi vil på ingen måde kædes sammen med den slags. Tværtimod tager vi kraftigt afstand fra den slags aktioner', hedder det i en udtalelse fra de strejkende.
Læs også: Hærværk" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=15506">Hærværk på rådhusuret i Århus