Hærværk på stadion

Skader for op mod 50.000 kroner

Søndagens lokalopgør mellem Randers FC og AGF gik hårdt ud over vinderholdets stadion. AutoC Park Randers, som det randrusiansk holds hjemmebane hedder, blev natten til i dag udsat for hærværk.

De ansatte på stadion kunne i dag konstatere, at der er blevet sat ild til græsset på banen. En brandbar væske var hældt ud over banen og antændt.

Ud over det var der på ni af stadionens skilte skrevet "AGF", og der er ødelagt stole og trapper.

Skaderne kommer til at koste omkring 50.000 kroner.

Oplysninger om sagen kan gives til Østjyllands Politi på 114.