Hærværk mod kyst-skulptur
Trods intensiv overvågning af vagter har det første tilfælde af hærværk ramt udstillingen Sculpture by the Sea på kysten syd for Århus.
23. jun 2009, kl. 07:27
Mere end 30 dage gammel
Hærværket er gået ud over skulpturen 'Racisme er naturligt - Demokrati er kunstigt', som er opstillet på stranden tæt på Hotel Helnan Marselis.
Ifølge Århus Stiftstidende har ukendte gerningsmænd med kasteskyts smadret et eller flere bogstaver i ordet 'Racisme'.
Skulpturen er lavet af den danske kunstner, der kalder sig FOS.
Kommunikationsmedarbejder Morten Ramsgaard, Sculpture by the Sea, betragter hærværket som drengestreger.