Hærværk mod AGFs klubhus
Frustrationen over AGFs dårlige resultater fik tilsyneladende vrede fans til at smadre 16 ruder i klubhuset på Fredensvang.
26. apr 2010, kl. 10:48
Mere end 30 dage gammel
Søndag eftermiddag tabte AGF 3-0 på hjemmebane til bundholdet HB Køge, der allerede er dømt til nedrykning fra Superligaen. Det resultat var tilsyneladende for meget for en fraktion AGF-tilhængere.
Efter søndagens kamp er der således blevet smadret 16 vinduer i AGFs klubhus på Fredensvang i Århus-bydelen Viby.
De smadrede vinduer sidder på den side af klubhuset, der vender ind mod træningsbanerne.