Hærværk: Klubhus raseret

Gik amok under indbrud

Foto: Colourbox

Et klubhus på Åbrinkvej nær Ringgaden i Aarhus blev i weekenden raseret af en eller flere ukendte gerningsmænd.

Ifølge Østjyllands Politi brød hærværksmændene ind i klubhuset ved at knuse en rude i en glasdør.

Derefter smadrede de en bærbar computer, forskellige betalingsautomater samt et kasseapparat,

Derudover blev også betalingsautomaten i klubhusets poolbord ødelagt.

Inden gerningsmændene forsvandt fra stedet, stjal de en kasse Faxe Kondi-dåsesodavand samt en flaske vodka.

Ifølge TV 2 | ØSTJYLLANDs oplysninger gik hærværket ud over en lokal cricketklub. Det ønsker politiet dog hverken at be- eller afkræfte.

Indbruddet blev anmeldt til politiet lørdag. Østjyllands Politi hører gerne fra eventuelle vidner til hærværket.