Hærværk indhenter unge

Druk og hærværk i Prag koster 200.000 kroner

Druk og hærværk på en gymnasietur til Prag indhenter nu tre unge mænd fra Aarhus. De tre skal nemlig - her to år efter turen - betale 200.000 kroner i erstatning. Det skriver P4 Østjylland.

- De har i værste tilfælde væltet en ny bil om på hovedet, så den blev næste totalskadet. Ellers var det hærværk, det drejede sig om, siger advokat Simon Eilrich, som har været involveret i syv erstatningssager, til P4 Østjylland.

Se: Politiet tager til Prag

- Jeg tror, at nogle af dem tænkte, at det her foregår i Prag. Jeg har fortrudt det, og jeg holder mig væk fra Prag, så sker der nok ikke noget.

Men sådan forholder det sig ikke. Tjekkiet er nemlig medlem af EU og derfor overdrages sagerne til den danske fogderet, hvis krav fra de tjekkiske domstole ignoreres.

De tre unge mænd står derfor nu med en gæld på godt 200.000 kroner.