Hærværk i børnehaver
Aarhus ofrer millionbeløb på reparationer
10. maj 2011, kl. 07:55
Mere end 30 dage gammel
Aarhus Kommune bruger en million kroner om året alene på at udbedre skaderne efter simpelt hærværk mod kommunens børnehaver.
Det er skader som smadrede legehuse, ødelagte gynger, knuste ruder og al slags affald, der efterlades på institutionernes område.
- Aarhus kommune ofrer i år yderligere 400.000 kr på forebyggende foranstaltninger som videoovervågning, alarmsystemer og rydning af buskadser ved daginstitutioner, så hærværksmænd får vanskeligere ved at slippe af sted med deres forehavende, oplyser Jacob Hansen sektionsleder i bygningsafdelingen i Børn og Unge i Aarhus Kommune til MetroXpres.
I København koster udbedring af den slags skader 5 mio. kr. om året.