Hærget mand røvede iPhone
Mand i slidt tøj efterlyses
En solbrun mand, som så "hærget" ud efterlyses nu efter at han skal have røvet en smartphone fra en offer på åben gade.
Røveriet fandt sted mandag klokken 15.10 på Hallsti i det centrale Aarhus.
Offeret var en 20-årig mand, som blev forfulgt af en person, han ikke kendte, men som han tidligere havde truffet på Store Torv. Med trussel om vold blev den 20-årige tvunget til at udlevere sin iPhone 5.
Østjyllands Politi har udsendt følgende signalement af gerningsmanden:
Mand, dansk af udseende, 40-50 år, 175-180 cm, spinkel kropsbygning, hvid hud, kort brunt hår.
Gerningsmanden var solbrun og så "hærget" ud. Han talte dansk og var iført en rød dunjakke. Slidte cowboybukser og slidte kondisko. Bar en sovepose på ryggen som en taske.