Hæder til Illerup-forsker
Arkæologen Jørgen Ilkjær får international medalje for sin forskning i jernalder-fundene fra Illerup Ådal.
Arkæolog Jørgen Ilkjær bliver ved en ceremoni i Stockholm i juni hædret med den internationale Europa Nostra medalje for hans udforskning af jernalder-fundene fra Illerup Ådal ved Skanderborg.
I over 30 år Jørgen Ilkjær undersøgt de tusindvis af kostbare våben og andre genstande, som lokale beboere ofrede i en nu forsvundet sø i ådalen omkring år 200.
Offergaverne, som blev givet til guderne efter en sejr over en indtrængende fjende, har givet Jørgen Ilkjær og andre forskere stor indsigt i livet i datidens Nordeuropa. En indsigt som Jørgen Ilkjær har formidlet i 12 videnskabelige værker og flere populære bøger.
En stor del af Illerup-fundene er udstillet på Moesgård Museum, hvor Jørgen Ilkjær også er ansat.