Håb om semifinale svinder
Århus Håndbold tabte på Mors
14. apr 2013, kl. 12:39
Mere end 30 dage gammel
Århus Håndbolds forhåbninger om at spille sig i en DM-semifinale hænger efterhånden i en tynd tråd.
Lørdag tabte aarhusianerne på udebane med 20-22 til en af sæsonens helt store overraskelser, Mors/Thy.
Århus Håndbold førte ved pausen den jævnbyrdige kamp med 11-10, men i 2. halvleg lykkedes det hjemmeholdet at hive sejren hjem.
Nederlaget betyder, at aarhusianerne indtil videre kun har to point i slutspillets gruppe 2, mens Mors/Thy og Skjern på de to øverste pladser i gruppen begge har seks point.
De to bedst placerede hold går videre til semifinalen. Der resterer tre spillerunder.