Gymnasium sætter rekord
Gymnasiet i Silkeborg er landets mest eftertragtede
25. mar 2011, kl. 08:14
Mere end 30 dage gammel
Med 544 ansøgere til de kommende 1.g-klasser giver Silkeborg Gymnasium landets øvrige gymnasier baghjul.
Ifølge netavisen mja.dk er Silkeborg Gymnasium det danske gymnasium, der har fået flest ansøgere.
Gymnasiet har i dag 1.175 elever og 45 klasser. Det er dermed landets største almene gymnasium.
- Vi forventer at have endnu flere elever efter sommerferien, siger uddannelseschef på Silkeborg Gymnasium Jørgen Frimodt Hansen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Generelt vil de unge i Region Midtjylland gerne på gymnasiet. Faktisk er det samlede ansøgerantal i regionen steget med 600 ekstra. Det svarer til en fremgang på ni procent i forhold til sidste år.