Gymnasieelever sendt hjem efter vandkamp
Eleverne på Risskov Gymnasium i Århus bliver kollektivt straffet efter voldsom vandkamp.
Traditionen tro bliver de nye 1.g'ere budt velkommen med vand af de ældre elever.
Men i år gik det tilsyneladende over gevind på det århusianske gymnasium.
I hvert fald besluttede rektor Birthe Balleby i sidste uge at aflyse skolens fredagscafé på grund af nogle elevers overforbrug af vandballoner.
Ifølge Århus Stiftstidende fik aflysningen en gruppe drenge fra 3.g til at lave et endnu voldsommere vandangreb dagen efter. Denne gang var vandballoner blevet suppleret med fryseposer og plasticflasker fyldt med vand:
- Det mindede om en kampvogn, der kom kørende for fuld fart ned ad gangen og væltede alt og alle, mens der blev kastet vand, siger rektor Birthe Balleby til avisen.
Nogle af de vand-kastende elever var iført masker og hætter. Alligevel lykkedes det at få fat i to af dem. De blev begge sendt hjem i to dage.
Videobilleder af et tidligere vandballon-overfald på en sagesløs pige fra 1.g er nu havnet på hjemmesiden YouTube. Du kan se videoen nedenfor: