Gymnasieelev sikrer ekstra bus
17-årig pige fik Midttrafik til at indsætte ekstra bus
17-årige Laura Broholm kan prale med, at hun har fået Midttrafik til at ændre i byens nye busplan, skriver Århus Stiftstidende.
Men det manglede også bare.
Morgen efter morgen efter morgen oplevede gymnasieeleven, at den ene overfyldte bus efter den anden kørte lige forbi stoppestedet ved Skøjtehallen uden at samle hende op. Og morgen efter morgen kom hun for sendt i skole på Risskov Gymnasium.
Efter en byge af klager og nødråb kom Midttrafik Laura Broholm i møde i begyndelsen af oktober: Selskabet satte en ekstra morgenbus ind på linjen, og siden har hun været i skole til tiden hver eneste morgen.
Sure og glade
Mange borgere er rasende over, at deres lokale busruter er forsvundet eller lagt om, så de ikke længere kan komme til vante indkøbssteder som Veri Centret eller Kridthøj Torv.
De skal ikke forvente at få noget ud af deres klager. Ikke foreløbig i hvert fald. Først i 2014 vil man se på, om der overhovedet skal justeres noget i rutenettet.
Der er andet end sure bus-miner ude på ruterne. Masser af aarhusianere er begejstrede for de nye A-linjer, der kører med korte intervaller på hovedindfaldsvejene især.
Kilde: Århus Stiftstidende