Gymnasie-rektor: Muligt at fordele elever efter faglighed

Gymnasierne skal finde en fordelingsmodel, som er til alles bedste, siger rektor på Langkaer Gymnasium

På Langkaer Gymnasium i Aarhus har 80 procent af de elever, som startede i 1. g i september, anden etnisk baggrund end dansk.

Nu har undervisningsminister Merete Riisager (LA) givet det lokale fordelingsudvalg, som Langkaer Gymnasium er omfattet af, dispensation til at fordele eleverne imellem sig, så enkelte skoler undgår store dele af tosprogede.

Læs også Gymnasier må vente på nye regler for elevfordeling

- Det er jeg rigtig glad for. Jeg tænker, at vi nu gymnasierne i Aarhus imellem kan finde en model, som er til alles bedste, siger rektor på Langkaer Gymnsium, Yago Bundgaard.

Forargelsen var stor, efter at Langkaer Gymnasium i Aarhus-forstaden Tilst besluttede at opdele de nye 1.g-klasser efter elevernes etnicitet.

Det er netop på baggrund af den sag, at ministeren nu åbner for en forsøgsordning, hvor fordelingsudvalg kan fravige reglerne. 

Læs også Langkær-rektor vil have nye regler for fordeling af elever

Merete Riisager slår dog fast, at man ikke må fordele elever efter etnicitet.

- Det er selvfølgelig helt forståeligt, for vi skal holde os inden for konventioner og rimelighed, siger Yago Bundgaard.

- Et objektivt kriterie, som er blevet bragt til torvs, er, at man kan se på elevernes faglige niveau og sørge for, at der ikke er nogen skoler, som har en stor andel af elever med lavt fagligt niveau, siger rektoren.

02:41

Yago Bundgaard skulle i begyndelsen af september forklare og forsvare, at han havde valgt at opdele de nye 1.g-klasser efter, hvilken etnisk baggrund eleverne har. 

Luk video