Gunnar og Marie lever sammen – hver for sig
Gunnar og Marie Pedersen har været gift i mange år. Nu bor de hver for sig, men de glæder sig stadig over hinanden
Det er så yndigt at følges ad
for to, som gerne vil sammen være,
Gunnar og Marie Pedersen har været gift i 65 år. Og de fleste af årene sammen har de levet under samme tag i Hundslund.
Læs også
Men Marie Pedersen blev syg og måtte flytte på plejehjem, så nu bor ægteparret hver for sig.
- Det var lidt træls til at begynde med. Det kneb lidt til at begynde med, da konen ikke var hjemme længere, siger Gunnar Pedersen til TV2 ØSTJYLLAND.
Men parret har nu fundet ud af, hvordan man lever et dejligt liv sammen, selvom det ikke er under samme tag.
Nu er der 32 kroner mellem ægteparret. Det er prisen, som Gunnar Pedersen to gange om bruger på Flextrafik for at besøge konen, Marie Pedersen, på plejecentret Skovly i Hovedgård.
De får begge meget ud af besøget.
Læs også
- Det betyder utroligt meget, fordi vi har altid fulgtes ad, siger Marie Pedersen.
Deler stadig glæder
… da er med glæden man dobbelt glad
og halvt om sorgen så tung at bære.
I et langt fælles liv er der mange glæder, som ægteparret nu mindes, når de mødes i lænestolene på plejecentret.
- I det, at vi har holdt sammen i så mange år, så kan der nemt opstå nogle glæder osv. som vi har delt, siger Gunnar Pedersen.
Læs også
- Så tænker man tilbage på den tid, siger Marie Pedersen.
De har fundet et liv hver for sig – men alligevel sammen.
Ja, det er gammen
at rejse sammen,
- at rejse sammen,
når fjederhammen
er kærlighed,
- er kærlighed.