Gummistøvler: Det føles som efterår
Jævn til hård vind, syv grader og mange byger. Ikke meget vil minde om forår
6. apr 2016, kl. 22:37
Mere end 30 dage gammel
Torsdag vil komme til at føles som efterår, selv om kalenderen viser primo april.
Der vil nemlig komme en jævn til hård vind, og koldere luft strømmer ind over landet.
- Atmosfæren bliver meget ustabil, og der dannes rigtig mange byger - lokalt måske også med hagl og torden, siger Danny Høgsholt, der er vært på TV 2 Vejret.
Det bliver dog bedre sidst på ugen og henover weekenden, fredag kommer der færre byger, og lørdag bliver en pæn dag med tørvejr og 10 grader.
Se hele vejrudsigten i videoen ovenfor.