Gummi Tarzan får sin egen vej
Skanderborg Kommune opkalder vejene i et nyt kvarter efter figurer fra Ole Lund Kirkegaards bøger.
7. sep 2004, kl. 15:48
Mere end 30 dage gammel
Skanderborg Kommune tager et utraditionelt skridt for at udødeliggøre Gummi Tarzan, Orla Frøsnapper og andre figurer fra bysbarnet Ole Lund Kirkegaards populære børnebøger.
Kommunens plan- og teknikudvalg besluttede i går at opkalde navnene i den nye bydel, Hestehaven, efter Kirkegaards figurere. Dermed skulle det ligge fast, at beboerne i det nye kvarter kommer til at bo på veje med navne som for eksempel Gummi Tarzans Vej, Lemmedaskerens Plads eller Tøsefælden.
TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om de særprægede gadenavne i aftenens udsendelser.