"Gulvlys" gav mistanke om brand
Beredskab og Sikkerhed rykkede natten til onsdag ud til etageejendom på Hobrovej i Randers, hvor det var mistanke om brand, men der var blot tale om skær fra "gulvlys"
En opmærksom beboer fra Randers ringede til alarmcentralen natten til onsdag klokken 02.04, for det så ud som om, at det brændte på 1. sal i en etageejendom på Hobrovej 42.
Beredskab og Sikkerhed rykkede ud med det samme og bankede beboere i ejendommen op, så brandmændene kunne komme ind i opgangen og op til lejligheden.
Det fortæller indsatsleder Christian Nøddelund fra Beredskab og Sikkerhed.
Kæmpede med skorstensbrand i stråtækt hus
- Vi fik adgang til opgangen ved at få andre beboere til at lukke os ind, og vi kunne ikke banke nogen op, da vi kom op til lejligheden. Derfor besluttede vi at smadre døren for at få adgang, og så kunne vi se, at der var tale om batteridrevne "gulvlys" på 10-15 centimeter i diameter, der var sat ind i noget lanternelignende. Vi troede faktisk, at det var rigtige lys, indtil vi kiggede nærmere på dem, så jeg kan godt forstå anmelderen, men der var heldigvis ikke tale om brand, fortæller Christian Nøddelund til tv2oj.dk.