Guldmedalje til østjysk roer

Jeanette Løvborg vandt VM i kajak

Henriette Engel Hansen (t.v.) og Jeanette Løvborg (t.h.).

Med armene i vejret og glædesråb roede Jeanette Løvborg fra Silkeborg og hendes makker Henriette Engel Hansen som de første over målstregen til VM i kajakroning.

Sejren kom i hus på maratondistancen 25,8 kilometer, der i dag blev roet på Bagsværd Sø.

Det er Jeanette Løvborgs første VM-guldmedalje nogensinde, så det var en glad roer, der kom i mål her til eftermiddag.

- Det er bare så vildt! Der er mange følelser, der går gennem en. Jeg græder og griner på én gang, siger Jeanette Løvborg til TV 2 | ØSTJYLLAND og fortsætter:

- Vi troede på sejr. Det har været vores mål, siden sæsonen begyndte, selvom vi ikke har roet så meget sammen.

Det er første gang, at Jeanette Løvborg roer til et stort stævne i toerkajak med makkeren Henriette Engel Hansen

Jeanette Løvborg har udover dagens medalje vundet EM-guld i 2009 og VM-sølv i 2010 med sin tidligere makker Birgit Pontoppidan.

For hendes nuværende Henriette Engel Hansen var dagens VM-guldmedalje den fjerde i rækken.