Guldfireren fik bronze
Guldfavorit Eskild Ebbesen måtte nøjes i OL-finale
2. aug 2012, kl. 13:26
Mere end 30 dage gammel
Silkeborg-roeren Eskild Ebbesen kunne kun hive en bronzemedalje hjem sammen med resten af holdet i den danske letvægtsfirer.
Den danske båd med Jacob Barsøe, Kasper Jørgensen, Morten Jørgensen og Eskild Ebbesen lagde ellers godt ud i OL-finalen og førte det meste af løbet.
Desværre måtte de se sig slået af den sydafrikanske og britiske båd, som nåede at komme før danskerne inden målstregen.
Det er sidste OL for Eskild Ebbesen, som stopper sin imponerende karriere. Med dagens bronzemedalje har han vundet tre guld og to bronzemedaljer ved OL.