Guldfirer i semifinalen
Endte på tredjeplads i indledende heat
28. jul 2012, kl. 14:47
Mere end 30 dage gammel
Den danske letvægtsfirer med Silkeborg-roeren, Eskild Ebbesen i spidsen, er klar til semifinalen ved OL i London efter en tredjeplads i det indledende heat. Det skriver sporten.tv2.dk.
Den danske båd med Jacob Barsøe, Kasper Jørgensen, Morten Jørgensen og Eskild Ebbesen lå på en fjerdeplads størstedelen af det indledende heat.
Som forventet, eksploderede den danske guldfirer til sidst, men blev slået af den schweiziske og sydafrikanske båd. Dermed endte det danske hold på en tredjeplads og roer altså videre i seminfinalen.
40-årige Eskild Ebbesen har tre gange tidligere prøvet at vinde OL-guld med letvægtsfireren - i Atlanta, Athen og Beijing i 1996, 2004 og 2008.