Guide: Sådan bytter du julegaver købt på nettet

Seks ud af ti har købt julegave på nettet i år. Derfor er det vigtigt at kende dine rettigheder, hvis du har fået to par af de samme sko i julegave

Foto: Oliver Høeg Nygaard Pedersen

Trøjen passer ikke, vasen har ikke den rigtige farve, eller du fik dobbelt-up på den nye LP med Peter Sommer. Mange skal til at bytte julegaver, og mange af dem har din familie eller kæreste købt på nettet.

Derfor serverer vi denne guide til dig, som sidder midt i julefrokosten og overvejer, hvordan du sikkert skal få byttet de julegaver, der er købt over nettet.

1) Du har 14 dages fortrydelsesret, men…
 

  Foto: Colourbox

Du har 14 dages fortrydelsesret på pakker købt fra en webshop i Danmark eller et andet EU-land. Det blev indført med ændringer af forbrugeraftaleloven i 2014.

Det er den helt store forskel i forhold til en gave, der er købt i en fysisk butik, hvor lovgivningen ikke tildeler dig en fortrydelsesret. 

Læs også Byttemarked i Randers: - Det er dejligt at få noget gratis

De 14 dage begynder at tikke fra modtagelsesdatoen – altså den dato, hvor gavegiveren har modtaget gaven og ikke den dag, hvor du åbner pakken under juletræet. Så hvis tante Oda har købt julegaven tilbage i november måned, så gælder den lovgivningsmæssige fortrydelsesret ikke.

Hvis den 14. dag fra modtagelsesdatoen falder på en helligdag - som eksempelvis her 2. juledag - så udvides fortrydelsesretten med en ekstra dag. Konkret vil det sige, at hvis julegaven blev modtaget den 11. december, og de 14 dage reelt er udløbet, så kan du stadig nå at sende pakken retur den 27. december.

2) Mange virksomheder udvider afleveringsfristen
 

  Foto: Colourbox

Selv hvis fortrydelsesretten er udløbet, så tilbyder rigtige mange webshops som en ekstra service særligt her i juletiden, at du eksempelvis kan bytte pakken til og med januar. Det er ikke noget, som virksomheden er forpligtiget til, men rigtige mange steder gør der.

Der kan være stor forskel på, om du kan få lov til at få alle pengene retur i den situation, eller om du kun kan bytte til en anden størrelse eller farve. Her er du nødt til at læse de handelsbetingelser, som webshoppen har oplyst, dengang din kæreste eller tante Oda købte julegaven.

3) Tak for gaven – men jeg vil gerne bytte den
 

  Foto: Thomas Gam Nielsen

Derfor er du også nødt til at få fat på vedkommende, der har givet dig gaven, så du kan få kvitteringen og få fat på handelsbetingelserne.

Så hvis du ikke er meget for at sige til din familie, at gaven alligevel ikke kunne bruges, så er nethandel ikke den bedste gavebod for jer.

Det bliver også gavegiveren, der reelt får pengene retur på sin konto, hvis du vælger at sende gaven retur og ikke kun bytte den.

4) Giv altid virksomheden besked

  Foto: Oliver Høeg Nygaard Pedersen

Før du sender pakken retur, skal du gøre virksomheden opmærksom på, at du ønsker at bytte eller få pengene retur.

Det foregår lidt forskelligt fra sted. Nogle gange følger der en returlabel med fra virksomheden, andre gange skal du selv printe returlabelen, som du så skal finde og udfylde på virksomhedens hjemmeside.

5) Ingen lovkrav om original emballage

  Foto: Oliver Høeg Nygaard Pedersen

Nogle virksomheder skriver på deres hjemmeside, at varen skal returneres i original emballage. Det passer ikke, og en virksomhed kan aldrig lave handlingsbetingelser, der stiller dig dårligere end forbrugeraftaleloven.

Du har lov til at pakke din julegave ud og se på den. Er det en kjole må du også gerne prøve den på for at se, om den passer dig. Men du må ikke lige tage den på en aften i byen og så sende den retur. 

Læs også Store byttedag: For store bh'er og for små trusser

Hvis du nu får en ny printer, må du også gerne pakke den ud, men du må ikke begynde at printe med den.

Reglen er, at varen som udgangspunkt skal fremstå som ny ved tilbagelevering, hvis du vil sende julegaven retur. Dermed kan virksomheden sælge varen videre til anden kunde. 

6) Du betaler for tilbageforsendelsen – vælg den sikre løsning

  Foto: Colourbox

Når pakken er sendt retur til webshoppen, så får gavegiveren pengene retur til deres konto. Det er gavens pris inklusiv prisen for en standardforsendelse, der kommer retur.

Hvis din tante Oda eksempelvis har betalt 100 kroner for en særlig ekspreslevering, fordi hun var lidt sent ude med at bestille julegaven til dig, får hun ikke hele beløbet for forsendelsen retur, men kun prisen for en standardforsendelse.

Prisen for at sende gaven retur skal du selv betale. Her anbefaler Forbrugerrådet Tænk, at du vælger en sikker løsning. Det er nemlig dig, der har ansvaret, for at pakken når sikkert frem til virksomheden, når du vælger at returnere den. 

Får du eksempelvis et smykke, som du skal sende retur, så er det ikke nok at lægge det i en konvolut. Du skal vælge en løsning, hvor pakken kan spores, og hvor gaven er pakket ordentligt ind.

7) Og så er der alle landene uden for EU

  Foto: Colourbox

Fortrydelsesretten på de 14 dage og de andre regler fra forbrugeraftaleloven gør sig kun gældende i webshops fra Danmark og andre EU-lande.

Hvis julegaven nu kommer fra en webshop fra et andet land, så er du nødt til igen at nærlæse handelsbetingelserne, for at vide hvilke muligheder du har for at returnere eller bytte gaven.

8) Når det går i hårknude

  Foto: Colourbox

Hvis der opstår uenigheder mellem dig og webforretningen, når du vil aflevere din julegave, er der nogle løsningsmuligheder.

Forbrugerrådet Tænk oplever eksempelvis folk, hvis pakke ikke er kommet retur til webshoppen.

Hos E-mærket, der certificerer gode webshops i Danmark, oplever de, at der kan være strid mellem virksomheder og kunder om, hvorvidt returvaren fremstår som ny. Hvis den ikke gør det, kan virksomheden faktisk fastsætte en værdiforringelse på varen.

Det bedste er at løse konflikten med virksomheden selv.

Hvis julegaven koster mere end 1.000 kroner eller mere end 650 kroner for tøj og sko, så kan du klage til Center for Klageløsning.

Du kan også oprette en sag hos E-mærket, hvis din strid omhandler en virksomhed, der er tilmeldt den ordning. I år har E-mærket håndteret 330 sager indtil nu.

Kilde: Forbrugerrådet Tænks chefjurist Paula Brammann og E-mærket.