Grundstødt skib på vej til Grenaa
Det grundstødte skib 'Catharina' fik styreproblemer efter at være trukket fri, og det måtte derfor sejle til Grenaa.
9. feb 2004, kl. 08:36
Mere end 30 dage gammel
Det grundstødte skib 'Catharina' blev her til morgen trukket fri ved udmundingen af Randers Fjord, og det er nu på vej mod Grenaa.
Efter uheldet var det meningen, at skibet skulle have været undersøgt i Skagen, men den plan er droppet. Det har nemlig vist sig, at uheldet har beskadiget skibets styresystem, og da Grenaa ligger tættere på, sejler 'Catharina' i stedet dertil.